Jan skrev:Ved et tilfælde har jeg opdaget. Når man lægger en cd ind på puteren bliver den gemt som en wma fil, og denne er kompatibel med mp3.
Jeg vil tro, det er Windows Media Player, der gemmer musikken på den måde. Men du skal lige vide, at wma absolut ikke er det samme som mp3. Det er to forskellige formater, hvor mp3 er det, der understøttes af flest afspillere.
Hvis din afspiller understøtter begge formater, kan det selvfølgelig være underordnet - du skal bare være opmærksom på, at hvis du senere udskifter den med en anden afspiller, vil din musik måske ikke virke. Apples iPod understøtter fx ikke wma. Det er selvfølgelig muligt senere at omforme fra ét format til et andet, men man mister lidt kvalitet i processen.
En anden ting, du skal være opmærksom på er, at wma-filer kan være beskyttede. Det er ikke et problem, hvis du har en nyere Windows Media Player, fordi den som standard har slået beskyttelsen af egne optagelser fra. Men der var en ældre udgave, hvor beskyttelsen som standard var slået til med det resultat, at brugerne havde problemer, hvis de ville flytte musikken fra computeren til en anden computer eller til en afspiller.
Mvh.
Kim Ludvigsen