ballegaarden skrev:Når du nu skriver at det virker forskelligt i firefox og IE (hvad er IE?)
Internet Explorer.
ballegaarden skrev:hvordan tjækker man om sin side virker i de forskellige computere.
Man kan installere forskellige browsere. Det vil normalt være bedst at tjekke siden allerførst i Firefox. Virker den her, vil den sandsynligvis virke i stort set alle programmer.
Der kan dog være små forskelle - især med hensyn til Internet Explorer. så derfor bør man også tjekke siden i Internet Explorer 7 og Internet Explorer 6, som der stadig er mange, der bruger.
Umiddelbart er det ikke let at have installeret Internet Explorer 6 og 7 på den samme computer. Så det nemmeste vil være, hvis du kender en, der bruger den af de to, som du ikke selv bruger.
Bemærk, at ovenstående tjek gælder med hensyn til, om siden virker. Der er mange andre ting, der har betydning for, hvordan siden vises, fx brugerens skærmopløsning, browservinduets størrelse og installerede skrifttyper.
ballegaarden skrev:Er der et sted på nettet man kan lave et tjek, hvad gør andre, eller må man vente til der er en der laver vrøvl over sin side.
Det bedste er selv at have programmerne installeret. Det er den eneste måde at tjekke, om siden virker, altså om dens funktioner virker. Med hensyn til udseendet, så kan det tjekkes med tjenesten
Browsershots.orgballegaarden skrev:Jeg kunne nu se, ved at jeg lavede den sidste ændring, at der i bunden af Explore stod der fejl, den havde jeg ikke set før.
Det skyldes en fejl i den indsatte JavaScript-kode til udregningen. Jeg er desværre ikke ret skrap til JavaScript, så jeg ved ikke, hvad der går galt.
ballegaarden skrev:Jeg prøver at tjække siden i KompoZer og der vises ingen fejl???
Hvilket skyldes, at KompoZer ikke afvikler JavaScript-kode. Den afvikles først, når siden ses i en browser.
ballegaarden skrev:Jeg ser tit den lille fejl meddelelse på internettet.
Når du kun er besøgende på en side, er det bare at ignorere den slags fejl, du kan alligevel ikke gøre noget ved dem. Men når det er din egen side, bør du få rettet fejlen.
Mvh.
Kim Ludvigsen