bouledoxz skrev:Ja, stilarket skal jeg selvfølgelig have over og det har jeg gjort nu. Mine to billeder i logofeltet får jeg dog ikke frem (de er bare markeret som to krydser). Hvordan får jeg det?
Du har ikke fået indsat og overført billederne korrekt. Så vidt jeg kan se i koden, henvises til billeder på din egen computer i stedet for på serveren. Du skal altså både have ændret henvisningen og du skal have uploadet billederne.
Når du laver siden på din egen computer, så flyt først billederne til samme mappe, som du har siden liggende i (eller evt. en undermappe), og indsæt derefter billederne. Og når du overfører, skal du vælge at medtage billeder - ellers skal du overføre dem manuelt, som du gjorde med stilarket.
En ekstra bemærkning: Jeg kan se, at du i øjeblikket benytter filnavne som "OP banner1.jpg" - det er en dårlig ide, da det kan give problemer på nogle webservere. Benyt kun små bogstaver og lad være med at bruge mellemrum. Undgå også de specielle danske tegn: æ, ø og å. Du kan evt. bruge "_" i stedet for mellemrum, fx: "op_banner1.jpg"
bouledoxz skrev:Ved at føre musen over det ene af menupunkterne kan du se at den orange farve ikke dukker op.
Det er fordi, du ikke har lavet et link på menupunktet. Lav et link, så vil det virke.
Mvh.
Kim Ludvigsen